Transcript · Ukrainian → Danish
Ukrainian → Danish transcript
Ukrainere, mænd og kvinder, i ethvert folks liv er der et øjeblik, hvor alle må tale ærligt og roligt, uden formodninger, rygter, sladder, uden alt det overflødige, som det er, som jeg altid forsøger at sige til jer.
Nu er et af de sværeste øjeblikke i vores historie. Nu er presset på Ukraine et af de hårdeste. Nu kan Ukraine stå over for et meget vanskeligt valg. Enten tab af værdighed, eller risikoen for at miste en nøglepartner. Enten de svære 28 punkter, eller en ekstremt hård vinter. Det sværeste og de efterfølgende risici.
Et liv uden frihed, uden værdighed, uden retfærdighed. Og at vi skulle tro på den, som allerede har angrebet to gange. De vil forvente et svar fra os. Selvom jeg faktisk allerede gav det den 20. maj 2019, da jeg, ved at aflægge ed til Ukraine, blandt andet sagde.
Jeg, Volodymyr Zelenskyj, valgt af folkets vilje som præsident for Ukraine, forpligter mig til gennem alle mine handlinger at forsvare Ukraines suverænitet og uafhængighed. At forsvare borgernes rettigheder og friheder, overholde Ukraines forfatning og love, udføre mine pligter i interesse for alle medborgere og styrke Ukraines anseelse i verden.
Det er for mig ikke en protokolær formalitet, for Halochka er det et løfte. Og hver dag, over for hvert af hendes ord, forbliver jeg trofast. Jeg vil aldrig svigte hende. Den nationale ukrainske interesse skal tages i betragtning. Vi kommer ikke med højlydte erklæringer. Vi vil roligt samarbejde med Amerika og alle partnere. Der vil være en konstruktiv indsats for at finde løsninger sammen med vores hovedpartner.
Jeg vil fremlægge argumenter, jeg vil overbevise og foreslå alternativer, men vi vil bestemt ikke give fjenden anledning til at sige, at det er Ukraine, der ikke ønsker fred, at den afbryder processen, og at Ukraine ikke er parat til diplomati.
Det vil ikke ske. Ukraine vil arbejde hurtigt. I dag, lørdag og søndag, hele næste uge og så længe det er nødvendigt, 24 timer i døgnet, syv dage om ugen. Jeg vil kæmpe for, at mindst to af planens punkter ikke bliver udeladt.
Det er ukrainernes værdighed og frihed, for netop på dette bygger alt andet. Vores suverænitet, vores uafhængighed, vores jord, vores folk og Ukrainas fremtid. Vi vil og skal gøre alt for, at krigen afsluttes, og at det ikke bliver slut med Ukraine, Europa eller verdensfreden.
Jeg talte lige med europæerne, og vi regner med europæiske venner, som fuldt ud forstår, at Rusland ikke er et fjernt sted, men ligger tæt på EU's grænser, og at Ukraine nu er det eneste skjold, der adskiller det komfortable europæiske liv fra Putins planer.
Vi husker, Europa var med os, og vi tror, Europa vil være med os. Ukraine må ikke opleve samme déjà vu den 24. februar, da det føltes, at vi stod alene, da ingen kunne stoppe Rusland undtagen vores boghvedemennesker, som stod som en mur mod Putins hær.
Og det var uden tvivl meget glædeligt for os, når verden sagde: "Ukrainerne — de er utrolige, gud, hvor er de ukrainere, hvordan de kæmper, hvordan ukrainere kæmper, hvilke titaner de er." Og det er sandt, fuldstændig.
Men både Europa og resten af verden må forstå en anden sandhed: at ukrainere først og fremmest er mennesker. I næsten fire år med den fuldskala-invasion har vi holdt en af verdens største hære tilbage, og vi fastholder en frontlinje på flere tusinde kilometer.
Vores folk oplever nat efter nat beskydninger, raketangreb, ballistiske angreb og angreb fra Shahed-droner. Vores mennesker mister hver dag nogen af deres nærmeste. Og vores folk ønsker, meget, meget, at krigen — denne krig — skal ende. Vi er selvfølgelig stålsatte, men ethvert, selv det stærkeste metal kan briste.
Glem ikke det. Stå sammen med Ukraine, stå sammen med vores folk, og dermed stå med værdighed og frihed. Kære ukrainere, husk den første dag i krigen. De fleste af os tog et valg. Et valg til fordel for Ukraine. Husk vores følelser dengang. Hvordan var det?
Det var mørkt, larmende, svært, smertefuldt og for mange frygtindgydende. Men fjenden så ikke vore rygge, der flygtede. Han så vore øjne, fulde af vilje til at kæmpe for det, der er vores. Og det er værdighed, det er frihed. Og det er faktisk det mest skræmmende, der kan være for Rusland — at se ukrainernes værdighed.
Den gang var vores værdighed rettet mod at beskytte vores hjem mod fjenden. Og nu har vi også brug for værdighed som aldrig før, så der kan være en værdig fred i vores hjem.
Jeg henvender mig nu til alle ukrainere. Vore folk, borgere, politikere — alle. Vi må samle os, komme til fornuft, stoppe skænderierne, stoppe de politiske spil. Staten må fungere, parlamentet i en krigsførende stat må arbejde samlet, og regeringen i en krigsførende stat må arbejde effektivt.
Og vi alle, alle sammen må ikke glemme og ikke forveksle, hvem der i dag præcis er Ukrainens fjende. Jeg husker, hvordan forskellige budbringere på den første dag i krigen overleverede mig forskellige planer, punkter og ultimatum om at få krigen til at stoppe.
De sagde: enten sådan, eller slet ikke. Enten underskriver I det, eller I bliver simpelthen likvideret. Og det vil i stedet for jer blive underskrevet af Præsidentens kontor i Ukraine. Hvordan det endte, er kendt. Mange af disse budbringere blev en del af udvekslingspuljen og rejste hjem sammen med deres forslag og punkter til deres hjemhavn.
Jeg forrådte ikke Ukraine dengang, jeg følte tydeligt støtten bag mine skuldre fra hver enkelt af jer, fra hver eneste ukrainer — mænd og kvinder — fra hver soldat, hver frivillig, hver sundhedsarbejder, hver diplomat, hver journalist, hele, hele vores folk.
Vi svigtede ikke Ukraine dengang, og vi vil ikke gøre det nu. Og jeg ved helt sikkert, at dette virkelig er et af de sværeste øjeblikke i vores historie. Jeg er ikke alene: ukrainere tror på deres stat, vi står sammen, og i alle former for kommende møder, diskussioner og forhandlinger med partnere vil det være meget, meget lettere for mig at opnå en værdig fred for os.
Og at overbevise dem hundrede procent — idet jeg ved, at det ukrainske folk står bag mig. Millioner af vores mennesker, som har værdighed, som kæmper for frihed og som har fortjent fred.
Og denne fred vil være værdig, effektiv og varig. Kære ukrainere, den kommende uge bliver meget svær og begivenhedsrig.
I er et modent, fornuftigt og bevidst folk, som gang på gang har bevist det, og som forstår, at der i denne tid vil være meget pres — politisk, informationsmæssigt og af forskellig art — for at svække os, for at skabe splid mellem os.
Fjenden sover ikke og vil gøre alt for, at intet skal lykkes for os. Vil vi lade dem gøre det? Det må vi ikke. Og vi vil lykkes.
For dem, der ønsker at udslette os, kender os dårligt. De forstår ikke, hvem vi egentlig er, hvad vi står for, hvad vi kæmper for, og hvilke mennesker vi er. Der er en grund til, at vi markerer Dagen for Værdighed og Frihed som en officiel national helligdag. Det viser, hvem vi er, og hvilke værdier vi har.
Vi vil arbejde på det diplomatiske plan for vores fred. Vi må arbejde samlet i hele Ukraine for vores fred, for vores værdighed, for vores frihed. Og jeg tror, og jeg ved, at jeg ikke er alene — med mig er vores folk, samfundet, soldaterne, partnere og allierede — alle vores mennesker er værdige, frie og forenede.
Tillykke med dagen for værdighed og frihed! Ære til Ukraine!
End of transcript · 1,244 words · machine translated
Original transcript (Ukrainian)
Українці, українки, у житті кожної нації є момент, коли всім треба поговорити чесно, спокійно, без домислів, чуток, пліток, без усього зайвого, так як є, так як я завжди намагаюсь говорити з вами. Зараз один з найважчих моментів нашої історії. Зараз тиск на Україну один з найважчих. Зараз Україна може опинитися перед дуже складним вибором. Або втрата гідності, або ризик втрати ключового партнера. Або складні 28 пунктів, або вкрай важка зима. Найважча та подальші ризики. Життя без свободи, без гідності, без справедливості. І щоб ми вірили тому, хто напав вже двічі. Від нас чекатимуть відповідь. Хоча насправді я вже її дав 20 травня 2019 року, коли присягаючи на вірність Україні, зокрема сказав. Я, Володимир Зеленський, волею народа обраний президентом України, зобов'язуюсь усіма своїми справами боронити суверенітет і незалежність України. Обстоювати права і свободи громадян, додержуватися Конституції і законів України, виконувати свої обов'язки в інтересах усіх співвітчизників, підносити авторитет України в світі. Для мене це не протокольна формальність, для Галочки це клятва. І кожного дня, кожному її слову я бережу вірність. Я ніколи її не зраджу. Національний український інтерес має бути врахований. Ми не робимо гучних заяв, ми будемо спокійно працювати з Америкою та усіма партнерами. Буде конструктивний пошук рішень з нашим головним партнером.
Я буду наводити аргумент, я буду переконувати, пропонувати альтернативи, але точно ми не дамо ворогу приводів сказати, що це Україна не хоче миру, що це вона зриває процес і це Україна не готова до дипломатії. Такого не буде. Україна працюватиме швидко. Сьогодні, в суботу і неділю, весь наступний тиждень і стільки, скільки це буде потрібно в режимі 24 на 7. Я буду боротись за те, аби серед всіх пунктів плану не було пропущено щонайменше двох. Це гідність і свобода українців, бо саме на цьому базується все інше. Наш суверенітет, наша незалежність, наша земля, наші люди і українське майбутнє. Ми будемо і маємо робити все, аби в результаті сталося закінчення війни і не сталося закінчення України, закінчення Європи і глобального миру. Я говорив щойно з європейцями, ми розраховуємо на європейських друзів, які точно розуміють, що Росія не десь далеко, що вона поруч з кордонами ЄС, що Україна зараз є єдиним щитом, який відділяє комфортне європейське життя від планів Путіна. Ми пам'ятаємо, Європа була з нами, ми віримо, Європа буде з нами. Україна не має бачити дежавю 24 лютого, коли було відчуття, що ми на одинці, коли ніхто не міг зупинити Росію, окрім наших гречних людей, які стіною стали проти армії Путіна.
І нам безумовно було дуже приємно, коли світ казав українці, вони неймовірні, боже, які вони українці, як вони б'ються, як українці боряться, які вони титани. І це правда, абсолютно. Але і Європа, і весь світ мають розуміти і іншу правду, що українці перш за все люди. І ми майже чотири роки повномасштабного вторгнення стримуємо одну з найбільших армій світу, і ми тримаємо лінію фронту у кілька тисяч кілометрів. І наш народ щоночі переживає обстріли, ракетні атаки, удари балістики, удари шахетів. І наші люди щодня втрачають когось із своїх близьких. І наші люди дуже, дуже хочуть, аби війна, ця війна закінчилась. Ми, звісно, сталеві, але будь-який, навіть найміцніший метал може не витримати. Не забувайте про це. Будьте з Україною, будьте з нашими людьми, а отже, будьте з гідністю і свободою. Дорогі українці, згадайте той перший день війни. Більшість з нас зробили вибір. Вибір на користь України. Згадайте наші почуття тоді. А як це було? Було темно, гучно, важко, боляче, багатьом, страшно. Але ворог не побачив наші спини, що тікають. Він побачив наші очі, повні готовності боротися за своє. І це і є гідність, це і є свобода. І це, насправді, найстрашніше, що тільки може бути для Росії – бачити гідність українців.
Тоді наша гідність була спрямована на те, аби захистити від ворога наш дім. І зараз гідність також потрібна нам, як ніколи, аби в нашому домі був достойний мир. Я звертаюся зараз до всіх українців. Наші люди, громадяни, політики, всі. Треба зібратися, прийти в себе, припинити срач, припинити політичні ігріща. Держава має працювати, парламент воюючої країни має працювати об'єднано, уряд воюючої країни має працювати ефективно. І всі ми, всі ми разом маємо не забувати і не плутати, хто саме є сьогодні ворогом України. Я пам'ятаю, як у перший день війни різні ходаки передавали мені різні плани, пункти, ультиматуми були щодо завершення війни. Казали, або так, або ніяк. Або ви це підпишете, або вас просто ліквідують. І це замість вас вже підпише ВО Президента України. Чим це закінчилось, відомо. Чимало з цих ходаків стали частиною обмінного фонду і відправилися разом зі своїми пропозиціями, пунктами додому в родну гавань. Я не зрадив Україну тоді, я точно відчував за своїми плечима підтримку кожного, кожного з вас, кожного українця, українки, кожного солдата, кожного волонтера, кожного медика, дипломата, журналіста, усього, всього нашого народу.
Ми не зрадили Україну тоді, ми не зробимо цього зараз. І я точно знаю, що у цій справді один з найважчих моментів нашої історії. Я не один. Що українці вірять в свою державу, що ми єдині і в усіх форматах майбутніх зустрічей, дискусій, переговорів з партнерами мені буде набагато, набагато легше добуватися гідного миру для нас. Та переконувати їх на сто відсотків знаючи за мною народ України. Мільйони наших людей, які мають гідність, які боряться за свободу і які заслужили на мир. Всі наші загиблі герої, які віддали за Україну життя, які зараз на небі і заслужили побачити звідти, що їхні діти та онуки будуть жити в гідному мирі. І цей мир буде достойний, дієвий, довготриваючий. Дорогі українці, наступний тиждень буде дуже непростим, насиченим на події. Ви дорослий, розумний, свідомий народ, який не раз це доводив, який розуміє, що в цей час буде багато тиску, тиску політичного, інформаційного, різного, щоб послабити нас, щоб розсварити нас. Ворог не спить і робитиме все, аби у нас нічого не вийшло. Чи дамо їм це ми з вами зробити? Не маємо права. І у нас вийде.
Бо ті, хто прагне нас знищити, погано нас знають, не розуміють, хто ми насправді, про що ми, за що ми, які ми люди. Ми не даремно відзначаємо на рівні державного свята день гідності та свободи. Це каже про те, ким ми є, які наші цінності. Ми будемо працювати на дипломатичному полі заради нашого миру. Ми маємо працювати єдино всередині України заради нашого миру, заради нашої гідності, заради нашої свободи. І я вірю, і я знаю, що я не один, зі мною наш народ, суспільство, воїни, партнери, союзники, усі наші люди гідні, вільні, єдині. З днем гідності та свободи! Слава Україні!