Transcript · Danish → English
Political Commentary on Demonstration in Copenhagen
Hello, Sidse Marie Velling. This one is directly for you.
Yesterday, there was a demonstration in Copenhagen.
I don't know much about those who were demonstrating.
I don't know them, but I saw they had Danish flags,
and so they are
naturally some kind of Nazis. They're people who use that sort of thing
in allotment gardens and on layer cakes, of course.
If you wave such a disgusting symbol of
hate and racism as the Danish flag, then you must be some kind of Nazi,
I think.
It looked like a peaceful demonstration.
It doesn't look as though any of them were causing trouble,
but violence breaks out anyway.
Sidse Marie Velling and
that usually happens. I mean, not from those who
wave those Danish flags, but from those on your
side.
You've written a post saying that you fear for
democracy, because those with Danish flags dare to
demonstrate.
And it’s strange that you say that, because it’s your side that
every single time resorts to violence and vandalism
and tries to intimidate people out of expressing their views
through violence. Just like the fascists.
It’s your side every single time. Yet you write
in your post that those who threaten democracy are those
who demonstrate
completely peacefully with Danish flags.
Sidse Marie Velling. You are the Lord Mayor of Copenhagen.
You are responsible for the whole city,
including the people who insanely dare to think something
different
from you. You are not only the Lord Mayor of the far
left. You know that, right?
And I believe that you bear a large part of the political
responsibility
when you portray peaceful demonstrators as a
a threat to democracy
and thereby give those who attack them,
a moral excuse to
commit violence against them. You give these thugs a
heroic narrative.
They left home to beat up someone they disagreed with
or smash something. And thanks to you,
they can come home and say
they fought for democracy.
With a single post, you have turned street violence
into a heroic act.
You know the historical recipe, right?
Identify an internal enemy. Explain how dangerous the enemy
is. Tell people that their society is threatened by this
enemy. Then you know what happens.
Especially from your political extremes. You are simply violent.
You turn political disagreement into a kind of
desperate emergency,
and you must know that there are people on your side
who have had
cobblestones at the ready for years, just waiting for an excuse.
You know that very well.
And afterwards, of course, you can say that you condemn violence and all that
stuff,
but you also have to take responsibility for the narrative
you helped build up
around them. Violence strikes.
Your job is to say,
I disagree with them, but they are entitled to their constitutionally protected
views.
No one should attack them.
That is three sentences, Sidse Marie.
The one who strikes.
He desperately wants to believe he is doing a good deed.
And you must not be his excuse for doing it.
Those are tactics other politicians have used against their political
opponents over time, and they have never, ever been the
good guys.
With that kind of rhetoric, it is you who are a threat to democracy.
Sit down. And I want no one to hurt you.
No one.
It's that simple.
End of transcript · 561 words · machine translated
Original transcript (Danish)
Hej Sidse Marie Velling. Den her den er direkte til dig. I går var der en demonstration i København. Jeg ved ikke så meget om dem, der demonstrerede. Jeg kender dem ikke, men jeg så de havde dannebrogsflag, og så er de jo
naturligvis en slags nazister. Det er folk, der bruger den slags i kolonihaver og på lagkager selvfølgelig. Hvis du vifter med et så modbydeligt tegn på had og racisme som Dannebrog, så må du jo være en form for nazist, tænker jeg.
Det lignede en fredelig demonstration. Det ser ikke ud som om der var nogen af dem, der lavede ballade, men der bryder alligevel noget vold ud. Sidse Marie Velling og det plejer der jo at gøre. Altså det ikke fra dem, der
vifter med de der dannebrogsflag, men fra fra dem fra din fløj. Du har skrevet et opslag om, at du frygter for demokratiet, fordi dem med dannebrogsflag de vover at demonstrere.
Og det er mærkeligt, at du siger det, fordi det er din fløj, der hver eneste gang bryder ud i vold og hærværk og prøver at true folk til ikke at kunne sige deres meninger med vold. Ligesom fascisterne. Det er din fløj hver eneste gang. Men du skriver
alligevel i dit opslag, at dem, der truer demokratiet, er dem, der demonstrerer helt fredeligt med dannebrogsflag. Sidse Marie Velling. Du er overborgmester i København. Du har ansvar for hele byen,
også for de mennesker, der helt vanvittigt vover at mene noget andet, end du gør. Du er ikke kun overborgmester for den ydre venstrefløj. Det ved du godt, ikke? Og jeg mener, at du bærer en stor del af det politiske
ansvar, når du fremstiller fredelige demonstranter som en trussel mod demokratiet og på den måde giver dem, der angriber dem, en moralsk undskyldning for at
udføre vold imod dem. Du giver de her bøller en heltefortælling. De tog hjemmefra for at tæve nogen, de var uenige med eller smadre et eller andet. Og takket være dig, så kan de komme hjem og fortælle,
at de har kæmpet for demokratiet. Du har med et enkelt opslag gjort gadevold til en heltegerning. Du kender godt den historiske opskrift, i k? Udpeg en indre fjende. Forklar hvor farlig fjenden
er. Fortæl folk, at deres samfund er truet af den her fjende. Så ved du godt, hvad der sker. Især fra jeres yderfløje. I er bare voldelige. Du gør politisk uenighed til en slags desperat nødsituation,
og du må vide, at der findes mennesker på din fløj, der har haft brosten klar i årevis og bare mangler en anledning. Det ved du godt. Og bagefter kan du selvfølgelig sige, at du tager afstand fra vold og sådan
noget, men du må også tage ansvar for den fortælling, du har været med til at bygge op omkring dem. Volden rammer. Din opgave er at sige
Jeg er uenig med dem, men de har ret til deres grundlovssikrede holdninger. Ingen skal angribe dem. Det er tre sætninger. Sidse Marie. Ham der slår.
Han vil frygtelig gerne tro, at han gør en god gerning. Og du skal ikke være hans undskyldning for at gøre det. Den slags taktik er der andre politikere, der har brugt mod deres politiske modstandere igennem tiden, og det har aldrig nogensinde været the good guys.
Med den slags retorik er det dig, der er en trussel mod demokratiet. Sidse. Og jeg ønsker, at ingen gør dig ondt. Ingen. Så nemt er det.