Political Commentary on Demonstration in Copenhagen

Hej Sidse Marie Velling. Den her den er direkte til dig.

I går var der en demonstration i København.

Jeg ved ikke så meget om dem, der demonstrerede.

Jeg kender dem ikke, men jeg så de havde dannebrogsflag,

og så er de jo

naturligvis en slags nazister. Det er folk, der bruger den

slags i kolonihaver og på lagkager selvfølgelig.

Hvis du vifter med et så modbydeligt tegn på

had og racisme som Dannebrog, så må du jo være en form for nazist,

tænker jeg.

Det lignede en fredelig demonstration.

Det ser ikke ud som om der var nogen af dem, der lavede ballade,

men der bryder alligevel noget vold ud.

Sidse Marie Velling og

det plejer der jo at gøre. Altså det ikke fra dem, der

vifter med de der dannebrogsflag, men fra fra dem fra din

fløj.

Du har skrevet et opslag om, at du frygter for

demokratiet, fordi dem med dannebrogsflag de vover at

demonstrere.

Og det er mærkeligt, at du siger det, fordi det er din fløj, der hver

eneste gang bryder ud i vold og hærværk og

prøver at true folk til ikke at kunne sige deres meninger

med vold. Ligesom fascisterne.

Det er din fløj hver eneste gang. Men du skriver

alligevel i dit opslag, at dem, der truer demokratiet, er dem,

der demonstrerer

helt fredeligt med dannebrogsflag.

Sidse Marie Velling. Du er overborgmester i København.

Du har ansvar for hele byen,

også for de mennesker, der helt vanvittigt vover at mene noget

andet,

end du gør. Du er ikke kun overborgmester for den ydre

venstrefløj. Det ved du godt, ikke?

Og jeg mener, at du bærer en stor del af det politiske

ansvar,

når du fremstiller fredelige demonstranter som en

trussel mod demokratiet

og på den måde giver dem, der angriber dem,

en moralsk undskyldning for at

udføre vold imod dem. Du giver de her bøller en

heltefortælling.

De tog hjemmefra for at tæve nogen, de var uenige med

eller smadre et eller andet. Og takket være dig,

så kan de komme hjem og fortælle,

at de har kæmpet for demokratiet.

Du har med et enkelt opslag gjort gadevold

til en heltegerning.

Du kender godt den historiske opskrift, i

k? Udpeg en indre fjende. Forklar hvor farlig fjenden

er. Fortæl folk, at deres samfund er truet af den her

fjende. Så ved du godt, hvad der sker.

Især fra jeres yderfløje. I er bare voldelige.

Du gør politisk uenighed til en slags

desperat nødsituation,

og du må vide, at der findes mennesker på din fløj,

der har haft

brosten klar i årevis og bare mangler en anledning.

Det ved du godt.

Og bagefter kan du selvfølgelig sige, at du tager afstand fra vold og sådan

noget,

men du må også tage ansvar for den fortælling,

du har været med til at bygge op

omkring dem. Volden rammer.

Din opgave er at sige

Jeg er uenig med dem, men de har ret til deres grundlovssikrede

holdninger.

Ingen skal angribe dem.

Det er tre sætninger. Sidse Marie.

Ham der slår.

Han vil frygtelig gerne tro, at han gør en god gerning.

Og du skal ikke være hans undskyldning for at gøre det.

Den slags taktik er der andre politikere, der har brugt mod deres politiske

modstandere igennem tiden, og det har aldrig nogensinde været the

good guys.

Med den slags retorik er det dig, der er en trussel mod demokratiet.

Sidse. Og jeg ønsker, at ingen gør dig ondt.

Ingen.

Så nemt er det.